Hver gang jeg skal skrive en klumme, skal jeg igennem en proces, hvor jeg skal reflektere og drøfte med mig selv, hvad der lige nu optager mig. Ikke nødvendigvis i det helt nære, men lige så ofte og måske meget mere på det tankemæssige plan. Nogle gange er det også Jens, min kære husbond, som påvirker mig. Han kan godt finde på at sige: Hvorfor skriver du ikke om ditten, dutten eller datten… Og sådan var det også denne gang. Lige pludselig dukkede ”tålmodighed” op.
Annonce