Dådyr og rådyr er begge hjorte. Dådyret er mindre end krondyret, og rådyret endnu mindre. Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark.

Dådyr

Dåhjortens fuldt udviklede gevir er skovlformet. Hvert år i maj kastes geviret og et nyt gevir vokser ud. Om sommeren er dådyrets pelsfarve rødligbrun med hvide pletter, og bugen er helt lys. Om vinteren ændres farven til grå, og pletterne bliver sværere at se. Bagpartiet gør det imidlertid let at kende et dådyr, da spejlet er hvidt med tre lodrette sorte striber. Det ser ud som om, der står 111 på bagdelen af dådyret.

Dådyr trives bedst i et blandet landskab af skov, græsarealer og opdyrkede marker, som man især finder i de østlige egne af Danmark. Det meste af året går dåerne med deres kalve i små flokke, og kun i brunsttiden ser man dåer sammen med ældre dåhjorte.

Rådyr

Råbukkens gevir kaldes en opsats, og det bliver ikke så stort som gevirerne hos de andre hjortearter. Opsatsen bliver kraftigere jo ældre bukken er, men bliver ikke så vidt forgrenet, og det opnår normalt højst seks spidser - tre på hver stang. Råbukken kaster sin opsats i november og december.

Rådyret kan kendes fra de andre hjortearter alene på størrelsen. Pelsen er om sommeren rødbrun hos begge køn, mørkest hos bukken. Om vinteren er pelsen grå med en lysere aftegning på halsen. Rådyrets spejl (bagende) er hvidt, og halen er så kort, at den ikke ses, men omkring kønsåbningen kan man hos råen se en hvidlig hårdusk.

Rådyr foretrækker områder med en afveksling af skov og dyrkede marker, men tilpasser i øvrigt fødevalget efter forholdene. Rådyrene holder sig mest for sig selv, men i vinterhalvåret samles de ofte i mindre flokke. Rådyr er aktive både dag og nat, men specielt omkring solopgang og solnedgang, hvor der er størst chance for at se dem.

Kilde: obsnatur.dk

Læs også: Dådyr er vildt irriterende